Trykstart
Du er altid velkommen til at komme med til trykstart på din opgave. Det kan give dig en større tryghed for, at din opgave bliver præcis, som du forventer. Vi ser det som en god anledning til at mødes, og det giver os mulighed for at fremvise vores produktion.
Kontakt os gerne for at komme til trykstart. Skulle der opstå ventetid i trykkeriet, byder vi naturligvis på lidt godt til ganen.
Maskinpark
Vi råder over tre højteknologiske Komori trykmaskiner med hhv. 5 og 8 farver. Med de 4 basisfarver CMYK (Cyan, Magenta, Yellow, Black), kan vi fremstille utallige farvevarianter. Maskinerne kan desuden påføre metalfarver og lak-effekter.
To af vores maskiner kan påføre vandlak i samme arbejdsgang. Lakken sikrer en god finish, et smudsafvisende produkt med en kort tørretid og derfor hurtig levering.
Vi tilbyder stans, præg, buk og perforering, samt mat- og blank-kachering. Kachering er en beskyttelses-overflade, der udover den beskyttende effekt også giver et eksklusivt udtryk, hvad enten man ønsker en blank eller mat tryksag.
Læs mere om de enkelte maskiner nedenfor.