Strandbygaard

Prisberegner

(Min.: 125, Maks.: 10000)
Inkl. moms
Totalpris : DKK214,50
Subtotal ekskl. moms : DKK214,50
Moms : DKK53,63
Totalpris(inkl. moms) : DKK268,13
Er dit design ikke færdigt?Bestil nu og upload dine filer senere

Administrations-/miljøbidrag:
Alle priser er ekskl. moms, fragt og administrations-/miljøbidrag på 50 kr. pr. ordre med mindre andet fremgår.

Giv et professionelt indtryk med visitkort med tryk og print


• Valgfri størrelse og et bredt udvalg af unikke materialer

• Få visitkort på genbrugspapir

• 
Mulighed for kachering, udstansning og anden forædling


Visitkort er stadig en vigtig del af enhver forretningsmæssig strategi, selvom vi lever i en stadigt mere digital verden.
De er uundværlige for både den travle sælger, der giver dem til potentielle kunder, og den selvstændige håndværker, der efterlader dem efter endt arbejde.

Men hvorfor stoppe dér?
Mange webshops bruger for eksempel visitkort til at lægge i pakkerne, hvor kortet indeholder en rabatkode til fremtidige køb.
Vi tilbyder de mest almindelige størrelser på vores webshop, men hvis du har specielle ønsker til størrelse, form eller materiale, er vi altid klar til at hjælpe.
Du skal blot kontakte os med dine idéer, så finder vi sammen den bedste løsning.

Sådan får du trykt det perfekte visitkort

Når du skal have dit nye visitkort trykt, er der mange ting, du kan og bør tage stilling til.

Vil du have et traditionelt kort, der følger en bestemt designlinje, eller ønsker du at skille dig ud med pangfarver, neon eller guld?
Mulighederne er mange dit design og vi kan løse stort set alle opgaver, uanset om du skal have specielle materialer - såsom træ, plastic eller akryl - eller måske en helt bestemt udskæring.


Husk at følge branchestandarderne

Når du er i gang med designet, så husk på, at der er forskellige branchestandarder at tage højde for, når du skal have dit visitkort trykt.

Hos Strandbygaard hjælper vi dig selvfølgelig med at få trykt dit visitkort, præcis som du ønsker det – selv hvis du ønsker neonfarver, graveringer eller andre specielle elementer.

Kontakt os via "få et tilbud"-knappen, og lad os hjælpe dig videre, hvis du har særlige ønsker.


Design visitkort – Hvad skal det indeholde?

Kortet skal have de oplysninger, som modtageren skal bruge for at kontakte dig. Det skal altså som minimum indeholde:

  • Dit navn
  • Firmanavn
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer

Men der er flere andre ting, som det kan give mening at inkludere.
Det kan f.eks. give god mening at have din titel skrevet under dit navn – især i virksomheder med flere ansatte.

Hvis det kan være svært at gennemskue, hvad dit firma tilbyder ud fra bare navnet, så kan det også anbefales at have stikord eller en tagline på.

Når det så er sagt, så pas på, ikke at overfylde dit design med tekst og unødige elementer.

Sørg som udgangspunkt for at holde det i simpelt og pænt design. Medmindre du selvfølgelig har en god grund til andet.


Billige visitkort: Pris på print af visitkort?

Prisen på dine visitkort afhænger af flere faktorer. F.eks. størrelse, papirkvalitet, dobbeltsidet tryk, efterbehandling og  antal.

Pga. de faste opstartsomkostninger, så falder stk.-prisen markant, jo flere du bestiller hos os.
Du kan få billige visitkort ved at bestille mange ad gangen og ved selv at bestille på vores webshop.
Du kan se din aktuelle pris med de tilvalg, størrelser og mængder du ønsker, i vores online prisberegner på webshoppen lige her.


Skal der billeder eller logo på visitkort?

De fleste har fået taget et professionelt billede til hjemmesider, LinkedIn og lignende.
Så det kan du selvfølgelig også bruge på dit nye personlige visitkort. Ikke mindst fordi det hjælper folk med at huske, hvem du er. 
Det er til stor gavn, når du er til møder, netværksarrangementer eller lignende, hvor du giver dit visitkort ud.

Har du ikke et vellignende, nyere og professionelt billede, så er det formentlig bedre at lade være med at sætte et billede på. Brug eventuelt et logo eller andet grafik i stedet til dit design.

Hvilken form og format skal et visitkort være?

De fleste vælger et standard format som typisk er en rektangel i størrelse 85x55mm

Men hos Strandbygaard kan vi trykke og printe visitkort i andre formater. De fleste kan du selv vælge og bestille på webshoppen

Men har du et helt specielt ønske til dit tryk, så kontakt os gerne. Vi elsker en god udfordring.


Papirvalg til visitkort med print og tryk - hvilket papir skal du vælge?

Når du skal have trykt dit næste visitkort, skal du beslutte hvilken kvalitet af papir, du skal bruge.

Nogle vælger de tykkere papirtyper, da de kan være med til at give et mere eksklusivt udtryk. For andre er det rigeligt med en mere økonomisk type papir, der stadig er i høj kvalitet, men er tyndere.

Når du bestiller visitkort på vores webshop, kan du naturligvis vælge lige præcis den type papir, der passer dit udtryk og økonomi.


Visitkort printet på alternative materialer

Når du skal have trykt et visitkort der skiller sig ud i mængden, gælder det om at finde en unik vinkel.

En løsning kunne være, at få printet på et materiale, som man ikke er vant til. F.eks. kan vi printe på tynd træfinér, som får modtageren til lige at stoppe op og dermed bedre husker dig og dit budskab.

Det kan også være, at du vælger at få printet visitkort på magnetfolie, så modtageren kan hænge det op på køleskabet og har dine kontaktoplysninger lige ved hånden.

Har du et helt specielt ønske til materiale, så er der stor sandsynlighed for, at vi kan printe på det. Bare giv os et kald eller send din mail med dit ønske, så finder vi en løsning sammen.


Hvilken kachering (efterbehandling) skal du vælge?

Dit nye visitkort kan også få en kachering/efterbehandling hvor du kan vælge om det f.eks. skal være mat, blank eller måske soft touch, der er en mat, eksklusiv silkeblød overflade.

Vælger du soft touch-kachering, får du en helt mat og refleksfri overflade.

Denne meget matte og bløde behandling kan virke mere eksklusiv og er derfor en meget populær efterbehandling, hvor man gerne vil præsentere sig professionelt og udtrykke høj kvalitet.


Køb visitkort på genbrugspapir

Hos Strandbygaard har vi i samarbejde med den lokale papirvirksomhed Skjern Paper fået produceret vores eget genbrugspapir fra vores afklip og rester i trykkeriproduktionen. 

Du kan selvfølgelig også få trykt dit visitkort på dette genbrugspapir i høj kvalitet. På den måde kan du være med til at gøre lidt mere for miljøet og det kan være med til at understøtte din grønne profil.

Læs mere om vores genbrugspapir SG Recycled i denne artikel

Alternativ kan du vælge standard genbrugspapiret RecyStar Nature, der ligeledes har et tydligt genbrugsudtryk, dog mindre fremtrædende.


Husk at efterlade et professionelt indtryk

Dit visitkort er din mulighed for at give folk noget, så de kan huske dig. Her er et godt indtryk altafgørende.

Så husk at få læst korrektur på din tekst, så alle tryk- og stavefejl bliver udryddet. Der må naturligvis heller ikke være fejl i logo, billeder eller andet, der kan give et sjusket indtryk.

Kortet skal afspejle de værdier som du og din virksomhed står for, så brug den tid og de ressourcer det kræver.


Hold styr på jeres brand med et defineret visitkort-design

Når I får nye medarbejdere i jeres organisation, er der ofte brug for, at de de får deres egne visitkort.

Men hvordan holder du lige styr på, at de stemmer overens med jeres overordnede design og brand?

Det er vigtigt, at I har defineret, hvilke designmæssige valg der skal være faste, når I definerer jeres identitet.
Dette kan omfatte skrifttyper, farver og logo. Det er også vigtigt at overveje papirtype, kachering og visitkortets størrelse.
Især hvis I har en meget grøn profil, hvor det f.eks. er vigtig, at der bliver trykt med certificeret trykfarve på miljømærket papir


Hold styr på designet med faste, egne produkter i vores webshop

Hvis I ofte skal have produceret de samme typer produkter - eventuelt med enkelte ændringer - kan det være en løsning for jer at få nogle prædefinerede skabeloner som kun er tilgængelig for jer.

I vores webshop har I mulighed for at få jeres helt egen produktkategori, med de produkter I ønsker. Og de er naturligvis kun synlige for jeres organisation.

Her har I mulighed for at definere skrifttyper, farver, papirtyper, kantning og meget mere.

På denne måde er I sikret, at visitkort og andre tryksager bliver trykt efter jeres designønsker.
 

Er det en løsning i tænker kan være noget for jer, så kontakt Allan på ab@strandbygaard.dk



Historien om visitkort

Kender du historien om hvorfor det hedder visitkort?

Visitkort kan spores helt tilbage til Kina i 1400-tallet, kom senere til det bedre borgerskab i Europa og er nu blevet et forretningskort.

Visitkortet er ofte noget, der placeres i bagenden af din tegnebog eller i lommen. Som et lille stykke papir, der er en del af de daglige møder. Disse har imidlertid en lang historie og en udvikling, som mange af os ikke sætter pris på

Det kan du læse mere om i nedenstående afsnit, hvis du skulle være interesseret.

Visitkortets udbredelse i Kina og Europa

I Kina i 1400-tallet blev visitkort brugt til, at man havde til hensigt at besøge en person eller husstand. Kortet lagde man ved døren så beboerne kunne beslutte, om de ville tillade et møde eller ej.

I Europa, især i Storbritannien, begyndte man i det 17. århundrede at bruge visitkort, hvor de blev brugt til at annoncere den forestående ankomst af velstående eller aristokratiske mennesker til den lokale by.

De blev formet og dimensioneret som et spillekort og blev et signal for eliten i midten af århundredet. Med tiden blev de graveret med guld og spændende skrifttyper, og i det 19. århundrede var visitkortene et “must have” for alle, der var noget i middelklassens kredse.

Huse havde endda flotte udsmykkede bakker, så de, der besøgte dit hus, kunne efterlade deres kort dér.

Visitkort blev også brugt, når de fine herrer ville i kontakt med (fine) damer. Det var vigtigt, at man fulgte denne strenge etiketter med at præsenterer sit kort for husstanden og så pænt vente på svar, om damen ville se en.

Det var yderst vigtigt, at det var af høj kvalitet med et flot design. Det var et så vigtigt pejlemærke for din status og rigdom, at der ville blive set skævt til dig, hvis dit visitkort var af dårlig kvalitet. Omvendt kunne du stige i status, ved at have et flot og veldesignet kort.


Det 19. århundrede

I det 18. og 19. århundrede brugte de fine damer 'sociale visitkort,' når de var på besøg. De blev tilbudt kortbakken ved åbningen af døren og måtte lægge deres visitkort i den.
Derefter blev det leveret til damen i husstanden, som ville undersøge det – på mange måder skabte det det første indtryk af personen, der skulle besøge én.

Når man ventede i entréen på at blive modtaget, kunne det være fristende at kigge i visitkortbakken og se, hvem der ellers var på besøg. Det skulle man dog holde sig fra, da det blev set som ekstremt uhøfligt.
Det var især i Storbritannien at denne meget formelle tilgang til visitkort holdt stand.

I modsætning til brug ved et høfligt visit, begyndte visitkort også at blive brugt til handelsformål. Disse blev udleveret før eller efter arbejdet blev udført og inkluderede information for at komme i kontakt med personen.

På grund af den industrielle revolution, blev visitkort mere og mere brugt til forretningsforbindelser og møder og ikke som en høflighedsetikette hos det bedre borgerskab under formelle lejligheder.

Noget de selvfølgelig ikke var så glade for og som de vrængede på næsen af, når typisk forretningsfolk fra USA udleverede deres visitkort. For aristokraterne (her især i Storbritannien) at se, var de jo ikke “fine” nok til at bruge visitkort.

Ikke desto mindre vandt denne form for visitkort mere og mere fremgang. Og alle forretninger og forretningsfolk forventedes at have et flot kort.

Moderne tider for visitkort

Den dag i dag er der stadig lidt god skik og etikke tilbage omkring brug af visitkort, som det kan være en fordel at kende. Især når man som forretningsrejsende besøger andre lande:

  • Man bør ikke udlevere visitkort med venstre hånd,
  • Der bør aldrig skrives i hånde på dem
  • Det skal være oversat til det sprog, der bruges, i det land man besøger
  • Du bør have dine visitkort i et etui til dem

 

Klar til at skabe dit produktdesign?
For at starte skal du vælge produktstørrelse, gennemse designretningslinjerne, downloade retningslinjerne til reference og fortsætte med tilpasningsmulighederne.
Klar til at skabe dit produktdesign?
For at starte skal du vælge produktstørrelse, gennemse designretningslinjerne, downloade retningslinjerne til reference og fortsætte med tilpasningsmulighederne.
Help template cannot be generated as one or both bleed sizes (height and width) are set to 0.
Bleed Line
Safe Line

Download Produkt vejledning

Ingen elementer fundet

Ofte stillede spørgsmål

Vi producerer dit produkt mest rentabelt, men ønsker du en specifik produktionsmetode som f.eks. digitaltryk, offset tryk eller storformat, så bed om et tilbud, hvor du specificerer dine ønsker til produktionsudstyr.

Vi stræber efter den billigste pris for dit produkt og derfor har vi valgt den mest optimale produktionsmetode i vores shop.

Det skal omfatte de oplysninger, som modtageren skal bruge for at kontakte dig. Det skal altså som minimum indeholde: Dit navn Firmanavn Adresse E-mail Telefonnummer

Et standard visitkort har typisk størrelsen 85×55 mm eller 8,5 x 5,5 cm

Ja, på webshoppen skal du blot vælge "Valgfri størrelse"

Prisen kan variere afhængigt af mange ting. F.eks. størrelse, papirkvalitet, dobbeltsidet tryk, efterbehandling og ikke mindst antal. Pga. de faste opstartsomkostninger, så falder stk.-prisen markant, jo flere du bestiller hos os. Her på webshoppen kan du altid se den aktuelle pris ud fra dine tilvalg inden du bestiller.

Det laves nemmest i et program som Photoshop eller InDesign. Du kan også bruge gratis online tjenester som Canva.com til at generere filerne, som skal gemmes i .pdf og herefter uploades på vores webshop.

Ja, vores dygtige grafikere kan hjælpe med al jeres grafik. Send en forespørgsel til grafisk@strandbygaard.dk

Ja, I kan få en Custom Webshop med “låste” parametre hvor i f.eks. kan ændre tekst, profilbillede og lign.​

Du kan altid finde vores opdaterede betingelser her på siden:

Strandbygaards salgs- og leveringsbetingelser